Få den rå stil indenfor

beton-sofabord

De sidste mange år er der sagt og skrevet meget om den rå, industrielle stil indenfor boligindretning. Alt fra rustne industrilamper til gamle rulleborde har fundet vej til boligglade danskeres hjem, og senest er bl.a. ting af beton blevet ret populære. På Instagram har du måske set hvordan de såkaldte Funda-blokke, som kan købes i et hvert velassorteret byggemarked, nemt kan forvandles til en smart sko-hylde eller et sidebord.

Se bare billedet herunder, der er fundet hos Remodalista via Pinterest. Et par fundablokke i forskellige størrelser, en klemmelampe, en håndfuld bøger og en vase med friske blomster er alt hvad der skal til for at få et fint, men alligevel råt, sengebord.

funda-blokke
På Instagram kan du finde masser af inspiration, hvis du selv går med planer om at gå i gang med et tilsvarende projekt. Søger du f.eks. på “fundablokke” kan du hurtigt klikke dig i gennem en lang række inspirerende billeder. Fundablokke kan købes for få pengene, og det gode er, at du ved hjælp af andre materialer hurtigt kan sætte et møbel sammen efter din smag. Det kunne f.eks. være at lægge en glasplade ovenpå, og bruge det som sofabord, eller få skåret et solidt stykke træ, så du stedet har en fin bænk til entreen.

beton-baenk
Vil du gerne blive klogere på hvad du ellers kan bygge af fundablokke og lecablokke, så kan du læse mere om de forskellige løsninger på FC Betons hjemmeside.

 

Et hjem med et hyggeligt soveværelse

sovevaerelse1

I Gøteborg ligger der en fin lejlighed på kun 53 m2, som fortjener at få lidt opmærksomhed her på bloggen. Lejligheden rummer nemlig et hyggeligt soveværelse, som er indrettet med meget få midler. Over sengen er der blevet plads til en gallerihylde fra IKEA, hvor der er plads til både billeder og dekorative figurer, samt to klemmelamper fra IKEA. Det er en funktionel løsning, som ikke koster mange hundrede kroner. Det smarte ved sådan en gallerihylde er naturligvis også, at det er nemt at skifte billederne ud og på den måde få noget fornyelse i soveværelset.

sovevaerelse2
I et soveværelse er sengen naturligvis det mest væsentlige. Det siger sig selv, at man skal finde sig godt til rette, både når man er vågen og når man sover. I boligmagasiner ser man ofte senge med store sengegavle, hvilket kan være en nem måde at tilføje lidt ekstra kulør til soveværelset. Personligt er jeg dog mere begejstret for de her klassiske continental senge, som er bygget op med flere madrasser. I stedet for en sengegavl er der altså blot tilføjet flere puder til sengen, hvilket gør det muligt at sidde behageligt i sengen.

sovevaerelse3
En String-reol og en lyskæde er med til at skabe en ekstra hyggelig stemning. Der er i det hele taget meget få ting i soveværelset, og det er måske også en væsentlig lektie at tage med, hvis du står overfor at skulle indrette et soveværelse. I en lille lejlighed kan sengen hurtigt blive brugt som en ekstra sofa, og her er det altså ikke nogen dum idé at investere i et kraftigt sengetæppe, som hurtigt kan lægges henover sengen.

sovevaerelse4
Du kan se endnu flere billeder af lejligheden på Stadshem.se 

Farvestrålende nyheder fra Louis Poulsen

ph-groen-roed

Poul Henningsen ville være fyldt 120 år i år, og det har Louis Poulsen, der i en menneskealder har produceret hans ikoiske lamper, valgt at markere med en lancere en smuk jubilæumslampe ved navn PH 3,5-3. Poul Henningsen tegnede lamperne i årene omkring slutningen af 20’erne og starten af 30’erne, og det er altså på baggrund af disse tegninger, at lampen nu er blevet sat i produktion. Lampen består af et stykke i bruneret kobber, og selve lampeskærmenes omrulning er hvidlakeret, og det giver altså en super fin kontrast.

ph-lampe
PH 3,5-3 lamperne fåes i hhv. rød, gul, grøn og hvid. Det er de farver, du kan se i indlægget her, og jeg vil gerne skrive under på, at de er mindst lige så flotte i virkeligheden! Jeg så dem nemlig på Formland Upgraded tidligere på året, og samspillet med det brunerede kobber og de matte farver sidder altså lige i skabet. Som billederne også afslører, så passerne lamperne ind i stort set alle rum, og kan således både kaste lys over skrivebordet, eller skabe ekstra hygge i soveværelset som en ekstra stilfuld natlampe.

phlampe3Lamperne er prissat til 5.495 kr. Og ja, det kan virke af mange penge, men du får altså virkelig et stykke dansk designhistorie med i købet, og naturligvis en lampe, som du kan have glæde af i mange, mange år. Der har i hvert fald været nok interesserede købere, for hos flere forhandlere er lamperne allerede udsolgt, og kan således først leveres efter jul. Hos Lampemesteren så jeg dog, at de tilbyder at sende et fint kort med et billede af lampen i den pågældende farve, så der er noget at lægge under i træet juleaften, hvis lampen var tænkt som en julegave.

Du kan købe PH 3,5-3 lamperne hos Lampemesteren ved at klikke hér

FØLG UNIKKEHJEM PÅ INSTAGRAM

Tag bordet med rundt

cane-line2

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er begejstret for møbler der både er flotte og praktiske. Den kategori falder denne type af sideborde, som denne artikel omhandler, ind under. Det fortjener derfor lidt spalteplads, i form af en lille overbliksguide over hvad man egentlig kan få, hvis man er på udkig efter et sidebord, som nemt kan tages med rundt i huset. Bordene her fåes alle i et væld af farver, og er alle valgt ud fra et kriterie om at de skal være til at få fat i.

Den billige

bord1

Nuvel, måske er det lige på grænsen at kalde ovenstående sidebord for billigt. Det koster 800 kr., men det gør faktisk det bord til det billigste af de tre borde i indlægget her. Bordet kan købes i ILVA og Ide Møbler butikkerne landet over.

Luksusudgaven

bord3

Danske Cane-Lines bud på et sidebord er særdeles vellykket. Det lever efter min mening op til formålene om både at være flot og funktionelt, og så er der samtidig masser af afsætningsplads, til enten computeren eller en kop kaffe. Prisen for dette bord er 1599 kr.

Klassikeren

bord2

HAY lancerede for et par år siden deres Don’t Leave Me bord, der er designet af Thomas Bentzen. Det bord har sidenhen fundet vej til utallige designglade hjem. Prisen er 1099 kr. for den lille udgave, og XL udgaven koster 1499 kr. Bordene kan købes i HAYs egne butikker, samt de fleste boligbutikker, der har HAYs varer på hylderne.

Har du et sidebord?

Så tag gerne dit billede med #unikkehjem på Instagram, og vis hvordan du lader sidebordene indgå, som en del af din indretning!

Et unikt hjem – del 3

ugensbolig3

Det er efterhånden blevet en regel, at vægge skal være hvide, og farver på væggene skal derfor komme fra plakater og hylder, med nips, bøger og øvrigt pynt. Der er selvfølgelig altid en undtagelse til reglen, og det er ejerne af denne lejlighed et godt eksempel på. De har nemlig valgt en række sarte farver til lejlighedens vægge, og det giver så meget liv til rummene!

Det er et modigt valg ikke at have nogen hvide vægge, men som du kan se på billederne herunder, er det bestemt ikke en nødvendighed for at få et par fede rum!

unikkehjem1

ugensbolig-unikkehjem1

I stuen er der valgt en sart lys gul farve, der passer perfekt til stuens øvrige møbler, der alle er holdt i støvede blå, grå og hvide nuancer.  Når man ser en fed farve på væggene, og farvekoden ikke er direkte tilgængelig kan det ofte være nødvendigt med mere end en farveprøve. Hos Beckmann.dk fandt jeg et overblik over deres farveprøver og umiddelbart vil jeg tro, at vi er ovre i noget “S0530-Y“.

ugensbolig4

I soveværelset er denne lyse, næsten mintgrønne, farve valgt. Det er et mildest talt atypisk valg, men alligevel er det enormt lækkert sammen med de møbler der er valgt. Det skaber næsten en “hotel agtig” stemning i soveværelset, og der må jo være en grund til at man altid sover så godt, når man er på hotel! Et forsigtigt bud på farvekoden er “1104-B91G” på Beckmann.dk.

Kilde: Stadshem.se

Trend: Puder med dyremotiver

unikkehjem

Puder med dyremotiver har vist sig at være en langtidsholdbar vare, og det forstår man sådan set godt, når man ser nærmere på udvalget af puder med dyreprint. Det er en nemlig en nem måde at bryde med de lidt kedelige og traditionelle puder i sofaen, og samtidig få lidt ekstra personlighed ind i indretningen!

Messing for alle pengene

unikkehjem-kahler

En af de store tendenser for efteråret er messing. Om det bliver kobbers endelig efterløser er nok for tidligt at spå om,  men det er bestemt en farve der komplimenterer den nordiske stil super godt. Nu hvor Kählers jubilæumsvase er mere eller mindre udsolgt landet over, har vi derfor i indlægget her samlet et par bud sammen til hvordan du kan få messing ind i dit hjem, i form af både lamper, lysestager og diverse nips!

Et par tanker om gardiner

gardiner-unikkehjem

Herhjemme har gardiner aldrig rigtig været noget, som vi har interesseret os for. Det skyldes nok primært det faktum, at min kæreste og jeg de sidste mange år har boet til leje i forskellige lejligheder i Aarhus. Det giver dermed sig selv, for ofte er beslutningen truffet på forhånd, da der næsten som standard hænger hvide, kedelige rullegardiner i vinduet. Hvis man altså ikke selv skal stå for at købe dem – og så falder valget oftest på det samme.

Ugens plakat #2: Life is a beautiful ride!

ugens-plakat-2

Velkommen til den anden udgave af ugens plakat! Titlen på denne uges plakat er “Life is a Beautiful Ride” og er designet af grafikerne fra printdesignstudio i London. Plakaten her findes i flere forskellige størrelser, men for denne type plakat er A3 en fornuftig størrelsen. Der er knald på farverne, og det kan nemt virke voldsomt, når det kommer op i de store størrelser.