Et hjem med et hyggeligt soveværelse

I Gøteborg ligger der en fin lejlighed på kun 53 m2, som fortjener at få lidt opmærksomhed her på bloggen. Lejligheden rummer nemlig et hyggeligt soveværelse, som er indrettet med meget få midler. Over sengen er der blevet plads til en gallerihylde fra IKEA, hvor der er plads til både billeder og dekorative figurer, samt to klemmelamper fra IKEA. Det er en funktionel løsning, som ikke koster mange hundrede kroner. Det smarte ved sådan en gallerihylde er naturligvis også, at det er nemt at skifte billederne ud og på den måde få noget fornyelse i soveværelset.

sovevaerelse2
I et soveværelse er sengen naturligvis det mest væsentlige. Det siger sig selv, at man skal finde sig godt til rette, både når man er vågen og når man sover. I boligmagasiner ser man ofte senge med store sengegavle, hvilket kan være en nem måde at tilføje lidt ekstra kulør til soveværelset. Personligt er jeg dog mere begejstret for de her klassiske continental senge, som er bygget op med flere madrasser. I stedet for en sengegavl er der altså blot tilføjet flere puder til sengen, hvilket gør det muligt at sidde behageligt i sengen.

sovevaerelse3
En String-reol og en lyskæde er med til at skabe en ekstra hyggelig stemning. Der er i det hele taget meget få ting i soveværelset, og det er måske også en væsentlig lektie at tage med, hvis du står overfor at skulle indrette et soveværelse. I en lille lejlighed kan sengen hurtigt blive brugt som en ekstra sofa, og her er det altså ikke nogen dum idé at investere i et kraftigt sengetæppe, som hurtigt kan lægges henover sengen.

sovevaerelse4
Du kan se endnu flere billeder af lejligheden på Stadshem.se 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *