Ugens bolig #2

Det er blevet onsdag, og dermed tid til endnu en omgang af “Ugens bolig”. I denne uge tager vi dig med indenfor i en bolig på kun 63 m2. Det har alligevel vist sig at være mere end nok til at indrette et ganske unikt hjem, der fremstår både hyggeligt og indbydende.

Der er gjort brug af både klassiske designermøbler og loppefund, men resultatet er altså ikke til at tage fejl af. Der er masser af finurlige detaljer, der både er dekorative og funktionelle. Se bare lyskæden i hjørnet, der både camouflerer vandrørene og samtidig kaster et behageligt lys af sig.

ugensbolig-2

ugensbolig-3

Der er ikke meget plads, men pladsen er udnyttet helt perfekt. Teaktræsskænken er smuk i sig selv, men er igen et godt eksempel på hvordan funktionalitet kan møde æstetik. Der kan altså gemmes utrolig mange ting væk, i sådan en fætter. Spisebordsstolene er fra Eames, og er i min optik et lidt modigt farvevalg. Det viser dog alligevel en hel del overskud og selvsikkerhed på indretningsfronten, for de passer super godt ind i rummet.

ugensbolig-4

Hyggekrog med behagelig lænestol og den efterhånden allestedsværende String hylde, der er blevet ganske populær på det seneste.

unikkehjem5

Soveværelse med adgang til altan, og med en stemning der mest af alt minder om et hotel i Paris. En god detalje er bænken foran sengen, men også sengegavlen, hvor der er blevet plads til både plakater, lamper og nips. At lade plakaterne hvile på sengegavlen er ganske godt tænkt, og der er bestemt ingen grund til at bore huller i væggen, hvis man kan lade være.

ugensbolig-5

En ting der går igen i næsten alle rum er brugen af blomster i forskellige størrelser og farver. Det er ganske hyggeligt at se på, og ikke mindst en af de ting, som du nemt kan tage med over til din egen bolig.

unikkehjem-56

Spiseplads med sammenklappeligt bord og herlige farver. Det er så simpelt som det kan blive, men igen funktionelt og hyggeligt.

unikkehjem-78

Kilde: Stadshem.se

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *